Hjemmefra havde de arrangeret et sted at bo i Hanoi - for de havde aldrig været i det nye land før og dette hus var blevet anbefalet af nogle andre hjemmefra. Huset skulle ligge i en lille gade tæt på et andet hus hvor der var fire andre danske piger på selvsamme eventyr.
Da de to piger kom til huset var alt i den skønneste orden. De syntes det var meget spændende at skulle bo i et rigtig vietnamesisk hus på max 3 meter i bredden og så ellers på fem etager. De fik hver deres etage med et værelse og et badeværelse og de nød livet i det nye hus. Huset lå ikke i selve gaden, men i en lillebitte gyde hvor sollyset havde meget svært ved at trænge igennem.
Dagene gik og de to piger begyndte at blive syge. Det var da lige godt pokkers, tænkte de, og i starten troede de at det måske var det kolde vejr. For Hanoi kunne godt være et meget koldt sted at være om vinteren..
Efter noget tid var sygdommen stadig ikke blevet bedre og de to piger begyndte nu at blive lidt desperate. Hvorfor kunne de dog ikke få sygdommen ud af kroppen? På et tidspunkt kom der nogle længe ventede dage med varme og solskin og pigerne tænkte, at nu skulle det hele nok blive bedre.
Den aften, da de kom hjem fra arbejde, blev de dog mødt af noget meget farligt i deres hus i den lille gyde: Det vietnamesiske mugmonster!!
De havde godt hørt hjemmefra, at det var meget normalt at se spor efter monsteret mange steder, men de to piger havde ikke regnet med at møde monsteret i egen høje person! Uha, hvor syntes pigerne ikke at den oplevelse var sjov.. Og hvad skulle de nu gøre? Mugmonsteret havde jo invaderet deres lille fine hus og det virkede ikke som om det havde tænkt sig at flytte ud!
De første små spor efter mugmonsteret
Pigerne besluttede sig for at give mugmonsteret en chance og de accepterede derfor at bo under samme tag som det til at starte med. Men pigerne fandt snart ud af, at mugmonsteret var meget ulideligt at bo sammen med og som dagene gik, overtog mugmonsteret mere og mere i det lille hus. Til at starte med kunne de to piger ikke se sporene efter mugmonsteret særlig mange steder, men stanken i huset var ikke til at tage fejl af - mugmonstre lugter nemlig rigtig fælt!
En dag fik de to piger nok af stanken og de besluttede sig derfor for at finde ud af hvor mange steder i huset mugmonsteret havde været. Og der skulle ikke gå længe før de fandt ud af, at mugmonsteret nu boede i hele huset og at der snart ikke var plads til de to piger længere. De flyttede rundt på møblerne og blev helt forskrækkede over hvor tydelige spor der nu var efter mugmonsteret. Både på møbler og ud fra væggene piblede de små spor frem. Det var endda så slemt nogle steder, at sporene ligefrem havde omdannet sig til små svampe...!
Den ene arme piges taske med tydelige
spor fra mugmonsteret
Mugmonsterets grimme ansigt
Der var nu ikke noget at sige til, at de to piger blev ved med at være så syge. Noget måtte der gøres, for pigerne vidste heldigvis at mugmonsteret var blevet farligt at bo sammen med. Heldigvis arbejdede der en amerikansk lærer i børnehaven sammen med de to piger og de kunne huske, at han havde snakket om en lejlighed i det samme kompleks som han boede i. De spurgte ham derfor om han måske kunne skaffe dem en kontakt til denne lejlighed og til deres held og store glæde kunne de komme ud og se lejligheden allerede samme dag.
Den aften drog pigerne derfor afsted for at se den nye lejlighed. Det viste sig, at det var engelsklærerens lejlighed der ville blive ledig, da han og hans roommate skulle flytte ned i lejligheden på etagen under. Og pigerne blev simpelthen så glade da de så lejligheden. Ikke nok med at den var tør, ren og helt uden tegn fra mugmonsteret, men den var også så ny og fin at den nærmest var bygget i forhold til vestlige standarder. Her ville de to piger kunne have hver deres værelse, et fælles bad, et lækkert køkken (med gasblus!) og en rigtig hyggelig stue. Alene det at der var en stue var helt fantastisk i pigernes øjne, for det var der ikke i deres hus og de havde fundet ud af hvor meget en stue egentlig betød for dem og hvor meget de savnede deres danske hjem.
Da aftenen var slut tog de to piger en taxa hjem mod mugmonsteret igen - nu med en ny lejlighed i lommen. De var ovenud lykkelige for de havde derudover også fået 3 måneders husleje tilbagebetalt fra den søde ejer af huset, men der var stadig lige et lille problem: Hvad skulle de nu gøre med mugmonsteret i mellemtiden? Pigerne besluttede sig for, at de ikke kunne bo sammen med mugmonsteret én nat mere og de ville derfor gøre hvad som helst for at bo et andet sted i mellemtiden.
Heldigvis for de to piger, havde de fået fire meget fantastiske venner i de andre danskere i huset ved siden af og de endte med at invitere de to piger til at bo hos dem indtil den nye lejlighed blev klar, hvilket de to piger to imod med kyshånd.
Dette var historien om de to piger og det vietnamesiske mugmonster. Moralen er, at man skal gøre sig bevidst om hjemmefra, hvilket sted man kommer til at bo når man sådan tager til et meget fugtigt land og skal bo der i et halvt år. De to piger i historien fik mærket på egen krop hvor kort tid der kun behøver at gå før helbreddet knækker og de kæmper den dag i dag stadig med at få den sidste sygdom helt ud af kroppen. Det er garanteret kun fordi at de var så uheldige at møde mugmonsteret i egen person og ikke kun sporene fra den, men de glæder sig i hvert fald meget til at flytte i den nye og ISOLEREDE lejlighed i den kommende uge!
Snip, snap, snude - så er den historie ude...
- HC -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar