Vi kender jo dagen fra Danmark (eller nogen gør i hvert fald), men det er jo ikke rigtig noget vi fejrer. Det må man sige, at de gør i Vietnam!
Vi havde på forhånd fået besked på, at tage vores ao dai med - vores skræddersyede vietnamesiske nationalkjoler - til både Kathrines og min store glæde (Host, host!)..
Og så startede gaveorgiet ellers! Dagen forløb i virkeligheden som den plejer, men når børnene ankom sammen med deres forældre, havde de enten pengegaver, blomster eller gaver med til lærerinderne. Jeg fik især mange ting i forhold til de andre lærerinder, hvilket jeg havde det lidt underligt med. Det er dem der går op i at fejre dagen og ikke mig, så jeg synes det var lidt underligt, at jeg skulle tage imod den ene gave efter den anden i stedet for lærerinderne i min klasse, men det betyder meget for både børn, forældre og lærerinder at vi, som danskere, er i deres børnehave, så jeg tog pænt imod alle gaverne - og var meget overvældet.
Så blev det tid til fællesbillede af alle de ansatte i børnehaven, og alle lærerinderne skulle derfor iføre sig sin ao dai. Som beskrevet tidligere, er min lyseblå med hvide blomster og hvide bukser og Kathrines er pink med guldblomster og guldbukser. Vi havde det virkelig underligt med at tage kjolerne på, men for en gangs skyld blev vi set på som værende helt normale og som "bare en af dem", hvilket faktisk var enormt dejligt at prøve.
Normalt bliver vi jo stadig behandlet som om vi er noget helt specielt i forhold til dem, men her fik vi lov til at være ligesom dem, og det var dejligt.
Jeg har dog aldrig været så bevidst om min egen kropsholdning som jeg var da jeg havde min ao dai på! Den er absolut ikke syet til at man skal kunne bevæge sig meget i den og den er lukket med trykknapper, så hvis man kommer til at bevæge armene for meget, så springer knapperne op. Jeg har derfor aldrig rettet min ryg så meget som jeg gjorde i den lille time jeg havde kjolen på! :)
Fra venstre: Hong Anh, Sao Mai, mig, Kathrine,
Tu Anh, Huyen og Thuy.
Det officielle billede af alle de ansatte i Thang Long
Kidsmart Kindergarten
Om eftermiddagen blev dagen fejret i hver klasse med kage og hvad jeg ville kalde en ceremoni. Når børnene har fødselsdag i børnehaven er der købt kage og så bliver forskellige børn udvalgt til at tage fødselsdagsbarnet i hænderne og lykønske ham/hende med dagen og med forskellige ønsker for fremtiden. Det samme foregik denne dag. Her blev der så bare valgt et barn til hver lærerinde (og mig) som skulle lykønske foran resten af klassen. Jeg blev lykønsket af en af drengene fra min klasse med ønsket om, at jeg altid ville være rask, glad og smuk. :)
En anden af drengene havde en masse små kunstige blomster med pakket ind i cellofan og han gik rundt til alle pigerne i klassen og gav dem en hver.
Det var hyggeligt at opleve entusiasmen i fejringen af en dag, som vi i Danmark ikke ænser på nogen videre måde. Men for vietnameserne betyder dagen enormt meget. Det er dagen hvor kvinderne er de vigtigste og kan få lov til at blive forkælet og bestemme.
Som det beskrev for mig: "Vi har to dage om året hvor der er os der bestemmer: Kvindernes internationale kampdag og den vietnamesiske kvindedag i efteråret".
Jeg mærker dog generelt en stor respekt omkring det arbejde lærerinderne gør i børnehaven fra forældrerne side og er glad for at de bliver sat pris på i det daglige og ikke kun de to gange om året - for det fortjener de!
- HC -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar