Hun taler rigtig godt engelsk, hvilket var rigtig rart, da jeg til dagligt bliver nødt til at forenkle mig engelske sprog helt enormt for at blive forstået. Men fordi Phuong selv taler rigtig godt engelsk, så kunne vi tale om en masse ting og gå mere i dybden med det, både fagligt og rent personligt.
Hun var meget interesseret i vores arbejde i børnehaven og kunne sætte sig helt ind i hvor svært det til tider er, at arbejde med børn der ikke forstår hvad man siger. Hun har selv arbejdet som underviser i engelsk for nogle skolebørn i Kina på et tidspunkt (jeg under mig dog lidt, for Phuong er kun 20 år...), så hun har selv haft sprogbarrieren inde på livet.
Efter en meget lang og hyggelig snak, spurgte hun om Kathrine og jeg ville have lyst til at tage med på et natmarked inde i centrum som kun har åbent fredag til søndag om aftenen, da det bliver afholdt ude på gaden. I virkeligheden var det Linh, en af pigerne på kontoret, der meget gerne ville invitere os ud, men fordi Linh ikke taler et ord engelsk, havde hun sat Phuong til at oversætte alt for hende.
Det skal lige siges, at Linh er meget fascineret af Kathrine og mig og hun vil virkelig gerne fortælle os alle mulige ting, men har som sagt meget svært ved det på grund af sprogbarrieren. Indtil videre har hun Google-translatet sig til en masse forskellige breve til os, men nu har hun altså allieret sig med Phuong. :)
Vi tog de andre tøser fra huset med (på nær Signe Mejdahl, der var i Sapa med to venner) og det var en virkelig hyggelig aften! Vi startede med at spise noget mad på et lokalt gadekøkken hvilket var vores første oplevelse med gadekøkkenet. Det var meget rart at være med nogle lokale første gang, for nu har vi fået blod på tanden og det er nu meget hyggeligt at sidde blandt de lokale og spise på deres facon.
Efter middagen tog vi på natmarkedet for at lure. Nogle af pigerne ville købe noget neglelak, men de fik skarpt besked om ikke at købe dem: Det skulle Linh nok gøre, så hun kunne få det til normalpris. Vietnameserne får jo en anden pris i forhold til udlændingene hernede og sådan er det bare - det har vi ligesom vænnet os til.
Vi tog de andre tøser fra huset med (på nær Signe Mejdahl, der var i Sapa med to venner) og det var en virkelig hyggelig aften! Vi startede med at spise noget mad på et lokalt gadekøkken hvilket var vores første oplevelse med gadekøkkenet. Det var meget rart at være med nogle lokale første gang, for nu har vi fået blod på tanden og det er nu meget hyggeligt at sidde blandt de lokale og spise på deres facon.
Middag på gadekøkken
Efter middagen tog vi på natmarkedet for at lure. Nogle af pigerne ville købe noget neglelak, men de fik skarpt besked om ikke at købe dem: Det skulle Linh nok gøre, så hun kunne få det til normalpris. Vietnameserne får jo en anden pris i forhold til udlændingene hernede og sådan er det bare - det har vi ligesom vænnet os til.
Efter vi havde gået rundt på markedet i et stykke tid skulle vi have noget at spise IGEN! Jeg ved ikke helt hvad det er med vietnamesere, men de spiser virkelig meget og hele tiden. Jeg forstår ikke hvordan de kan være så små hernede, for det er ikke ligefrem super sund mad de spiser heller..
Nå, men vi skulle både have kastanjer, sukkermasse på pinde (det lignede lidt bolchemasse men smagte som karamel) og frisk frugt i en underlig blanding med kondenseret mælk i bunden (som også smager af karamel).
Frugtmix på gadekøkken nummer to
Det har været rigtig godt at opleve en aften som de lokale ville gøre det. Ved at blive inviteret ud af nogle vietnamesere har jeg fået et andet indblik i hverdagen hernede og det har været alletiders.
Jeg ser frem til mange flere aftener i selskab med de to ildsjæle - for jeg ved at de vil komme!
- HC -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar