onsdag den 11. juli 2012

Phu Quoc. Betyder det mon "Himmel på Jord"?

Jeg sidder lige nu på restauranten på vores hotel på øen Phu Quoc og nyder den sidste aften af vores allersidste ferie i Vietnam.

Kender I det, når ord ligesom ikke rigtig helt er nok til at beskrive hvor dejligt et sted er? Well, sådan har jeg det lige nu, så i stedet for at give det et forsøg vil jeg lave en lille billedemontage i stedet..































Siger billederne ikke rigeligt?

Som billederne måske antyder, har vi ikke lavet andet end at slappe af hele ferien. Efter så mange oplevelsesferier i Vietnam, havde vi virkelig brug for at koble helt af inden vi vender skuden hjemad om 2 dage (!!!).

Det eneste jeg kan sige er: Skal du besøge Vietnam, må du næsten unde dig selv at besøge Phu Quoc!!
Det ER virkelig paradis på jord!

I morgen går turen så tilbage til Hanoi. Vi har allerede pakket vores kufferter til Danmark inden vi tog afsted til Phu Quoc i lørdags, så vi skal bare lige have ordnet de sidste ting (dem er der nok af!) og så er vi klar til hjemrejse på fredag.

Dette bliver nok derfor mit sidste vietnamesiske blogindlæg. Vi ses på den anden side!

- HC -


Farvel, min vietnamesiske familie!

I fredags kom så dagen som på samme tid har været længe ventet og gruet - sidste dag i Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Jeg har set frem til at stoppe længe, for det har betydet at jeg dermed også snart ville være på vej hjem til Danmark igen. Men jeg har samtidig haft det rigtig underligt med det, for det har jo på samme tid været min arbejdsplads, mit liv og min vietnamesiske familie de sidste 6 måneder. Og det er aldrig sjovt at sige farvel til nogen man holder af!

Da jeg snart har fødselsdag, men lige når at rejse hjem inden, havde Sao Mai (hovedlærerinden i min nye klasse, Mickey 1) besluttet sig for at vi skulle holde en fødselsdagsfest for mig. Og jeg skal da lige love for, at jeg blev fejret på ægte vietnamesisk manér!

Min flotte fødselsdagskage

Pigerne i klassen og mig

Drengene i klassen og mig

Lærerinder og veninder til min fødselsdag

Folk som kender mig ved, at min fødselsdag ikke lige er det jeg går mest op i normalt, men det var faktisk rigtig sjovt at blive fejret som de gør hernede, men lykønskninger fra børnene om godt helbred, evig skønhed og evig lykke, et orgie uden lige af slik, kager og chips og sange på både engelsk og vietnamesisk. Min fødselsdag var samtidig tidspunktet hvor jeg skulle sige farvel til Sao Mai, der desværre ikke ville kunne være med i vores afslutning på grund af ferie. Det var rigtig mærkeligt at skulle sige farvel. Selvom vi kun har haft 3 uger sammen i samme klasse, så har vi alligevel nået at knytte et meget tæt bånd til hinanden og jeg er sikker på at vi kommer til at holde kontakten fremover. 

Dagen efter "min fødselsdag" var det tid til at tage afsked med resten af børnehaven. 

Til frokost var der arrangeret det store frokostbord med de lærerinder der havde haft tættest samarbejde med os, nogle af pigerne fra kontoret, ledelsen, Tu Anh og nogle fra køkkenet. Her fik vi taler, afskedsgaver (vi fik hver en meget fin fotobog med billeder fra vores tid i børnehaven - en rigtig dejlig og rørende gave!) og ikke mindst vores udtalelser. Dem havde vi ventet i spænding med at få, og det var simpelthen så overvældende at læse. Alle de tanker omkring hvorvidt man nu har været i stand til at yde nok med alle de barrierer der har været, blev fuldstændig skudt i sænk da jeg læste min udtalelse. Jeg er godt nok stolt og beæret over, at jeg har været i stand til at sætte sådan nogle dybe fodspor i så mange menneskers liv og på så kort tid. Det betyder en masse for mig! 

Da fyraften kom var vi rundt til samtlige klasser for at sige pænt farvel. Sværest var det selvfølgelig at skulle sige farvel til de lærerinder om vi har arbejdet mest sammen med - og som i høj grad nu er blevet veninder i stedet for kollegaer! Og som jeg hele tiden har sagt: De er virkelig min vietnamesiske familie. Selvom vi selvfølgelig har lovet at komme igen og besøge dem alle i børnehaven, så er det meget muligt, at nogen af lærerinderne ikke vil være i Thang Long Kidsmart Kindergarten længere, og det var derfor med den tanke i baghovedet, at jeg skulle sige farvel. For det kan meget muligt have været netop det: Et "farvel" og ikke et "på gensyn". Det er meget underligt at tænke på, men jeg har sørget for at få kontaktoplysninger på de lærerinder jeg virkelig har fået noget tæt med, og om jeg så skal tage hen hvor de er, nå jeg engang kommer tilbage til Vietnam, så gør jeg gerne det. Hvad man ikke gør for at besøge venner! 

Efter en ret tårevædet afsked fra flere af lærerinderne tog vi vores motorbike hjem en sidste gang inden den også skulle afleveres. 

Et kapitel i mit liv er slut. Det lyder måske en smule dramatisk, men det er jo netop det det er. Mit vietnamesiske kapitel er ved at være slut og det har været en fuldstændig fantastisk oplevelse! Jeg ville ikke have været noget af det for uden og jeg kommer til at savne mine venner hernede. Og så Hanoi. Trods op- og nedture har Hanoi en kæmpe plads i mit hjerte - det har været mit hjem i 6 måneder af mit liv! 

Tam biet va cam on Viet Nam!! 

- HC - 


Anden workshop omkring de syv intelligenser

Sidste uge i Thang Long Kidsmart Kindergarten var en ret begivenhedsrig uge. Dels var det ugen hvor vi afholdt vores anden workshop og dels var det ugen hvor vi skulle stoppe. Men først til workshoppen.

Vi afholdt vores workshop sidste tirsdag og vi havde valgt, at fortsætte temaet fra vores første workshop: The Multiple Intelligences - som en opsummering af teorien og aktivitetsforslag fra første workshop. Til denne workshop var det altså meningen, at teorien skulle bruges i praksis. Det var vigtigt for os, at få lærerinderne med i hele processen denne gang, da vi ville hjælpe dem med at få implementeret teorien i deres hverdag i børnehaven. Derfor var det i virkeligheden ikke super meget Kathrine og jeg skulle stå for denne gang. 

Vi havde valgt at lave en aktivitetsdag og de vietnamesiske lærerinder og Tu Anh besluttede sig for, at det skulle være de ældste børn der skulle deltage, altså de 4 Mickeyklasser. Det vil sige 120 børn. 

Vi lavede aktiviteter til de forskellige intelligenser og det hele gik i samråd med de vietnamesiske lærerinder. Da vi jo efterhånden kender lærerinderne og den vietnamesiske kultur generelt, var vi godt klar over, at det bare ville være et spørgsmål om tid før konkurrenceelementet ville komme ind i billedet. Derfor gjorde vi det meget tydeligt fra start, at det altså var vigtigt for os at det ikke skulle være en konkurrence for børnene, men at aktiviteterne i stedet skulle udføres så lærerinderne fik øvet sig i at se de forskellige intelligenser hos børnene og dermed kunne benytte sig af den viden, når undervisningsplanerne skal laves i fremtiden for at tilgodese flest muligt. 

Lærerinderne fandt på, at vi skulle have følgende lege med i aktivitetsdagen: 

Guess the Song - Børnene skulle høre forskellige melodier på en cd-afspiller og derefter gætte hvilken sang der var tale om. 



Feel and Guess - Børnene havde 4 æsker stående foran sig på et bord med forskellige ting i. De skulle føle sig frem uden at se i kasserne og gætte hvilke ting de rørte ved. 



What is Missing? - Børnene skulle se på et bord med en antal forskellige ting på og huske tingene. En lærerinde ville derefter fjerne en ting og børnene skulle så huske hvilken ting der manglede. 



Puzzle - Børnene skulle i fællesskab samle nogle puslespil.





Pass the Water - Børnene skulle igennem en forhindringsbane, bestående af skiftevis en stol og en hulahopring, samtidig med at de bar på en kop med vand. Det gik ud på at få transporteret så meget vand fra den ene ende af banen til den anden som muligt. 



På grund af logistikmæssige årsager, valgte vi at dele hver klasse op i to hold, så der i alt ville være 8 hold - 4 aktive hold ad gangen. De resterende 4 hold sad i siderne og heppede på de andre børn. 

Jeg var blevet spurgt om jeg ikke ville lave 4 flag til hver klasse, der kunne symbolisere at børnene var klar til at lege. Lærerinderne havde meget svært ved at lægge konkurrencen bag sig og de ville derfor hele tiden gerne komme med nye ideer til "hvordan man kan vinde".. Vi fik til sidst lavet et kompromis, sådan at vi alle var glade. Dagen blev lavet lidt som en olympiade og alle klasserne havde hver sin farve bånd om hovedet, for at symbolisere sammenholdet. Vi kom også til den konklusion, at vi skulle lave medaljer med ordene "good job!" som bevis på at børnene havde deltaget i aktivitetsdagen. Alle 120 børn fik en medalje og det var derfor ikke nødvendigt at vinde noget for at modtage medaljen. På den måde ville børnene stadig føle at de havde opnået noget og samtidig med at ingen børn ville føle sig udenfor ved eventuelt at have tabt. 

Flagene kom derfor også til at symbolisere fællesskab mere end konkurrence, som jeg egentlig nok er ret sikker på de var ment som til at starte med. 

Mickey 1 

Mickey 2

De 4 Mickeyklasser

Tilskuere fra de andre klasser

En glad fanebærer fra Mickey 1

Sao Mai og Thuy forklarer om medaljerne

Forældre og andre klasser kigger spændt på

Alle, både deltagende lærerinder, observerende lærerinder, deltagende børn og heppende børn var meget engageret i alle aktiviteterne under hele dagen. Kathrines og min funktion under afholdelsen af workshoppen var, at gå rundt og observere de forskellige lege og hjælpe lærerinderne med tips og gode ideer hvis vi så noget som kunne forbedres. Det var altså lærerinderne der stod for selve afholdelsen, og det var rigtig rart at kunne gå rundt og se hvor godt det fungerede for både børn og lærerinder. Det gav virkelig en følelse af, at de har taget vores råd til sig og vi fik også meget gladeligt af vide, at de helt sikkert ville bruge disse aktiviteter og denne måde at tænke på i deres hverdag fremover! 

Dagen sluttede af med, at alle børnene klassevis kom op og modtog deres medalje, og det var nogle meget glade og stolte børn der kunne gå hjem til deres familier med en medalje og fortælle om dagen. 

Mickey 1 med deres medaljer

Mig og min nye klasse, Mickey 1

Workshop holdet fra venstre: Hong, Thuy, Kathrine,
Tu Anh, Huyen, mig og Sao Mai

Det har været en rigtig god og ikke mindst lærerig oplevelse at lave de to workshops. Fra første workshop har jeg lært, hvordan jeg kan formidle vestlig teori til en vietnamesisk kultur og gøre den forståelig og brugelig. Fra anden workshop har jeg lært, at samarbejde på tværs af lande og kulturer, men med et fælles mål. 

- HC -