Fagligt element A - Overvejelser inden afrejse

Jeg har egentlig altid vidst at jeg på et tidspunkt i mit liv gerne ville rejse et sted hen i verden for at opleve en anderledes kultur end den vante herhjemme i lille Danmark, hvor vi lever et privilegeret liv. Jeg er dog ikke lige typen, der smider en rygsæk over skuldrene og så bare hopper ud i det med lukkede øjne, så da jeg startede på pædagogseminariet fandt jeg den perfekte løsning for mig. Udenlandspraktikken giver mig chancen for at komme ud og opfylde mine ønsker om en udvidet horisont, samtidig med at der er et sikkerhedsnet i form af faste krav fra seminariet og en fastlagt tidsperiode for opholdet.

Grunden til, at jeg gerne vil i udenlandspraktik er flersidet. Først og fremmest vil jeg rigtig gerne opleve et anderledes menneskesyn i praksis, for bedre at kunne forholde mig til og begrunde hvorfor jeg tænker som jeg gør, rent fagligt. Jeg forventer at opleve en masse forskelle fra den danske tankegang i vores institutioner herhjemme. Men jeg tager også af sted med en vis usikkerhed, da jeg skal i praktik i en såkaldt normal børnehave, men har ’mennesker med nedsat funktionsevne’ som specialisering. For hvor meget faglig sparring kan jeg få på et område som jeg måske slet ikke kommer til at bevæge mig ud på i Vietnam?

Jeg har derfor forenet mig med, at fokuspunktet for min faglige læring må ligge i de sociale relationer på de vietnamesiske institutioner, samt kulturen og menneskesynet generelt.

Så hvorfor har jeg valgt at tage til Vietnam? Det var vigtigt for mig, at komme til et land hvis kultur ligger langt fra hvad jeg er vant til i Danmark. Et land i Europa ville umiddelbart i mine øjne minde for meget om det jeg er vant til. Jeg ved godt, at man ikke skal mere end krydse blot én landegrænse for at komme til en helt anden kultur, men da jeg har rejst rigtig meget i Europa i løbet af mit liv, har jeg en idé om, at jeg har oplevet kulturen og kan sætte mig ind i den på forhånd. Derfor har det været vigtigt for mig at komme udover Europas grænser, så jeg er helt på bar bund og klar til at tage imod alle de fremmede indtryk og oplevelser.

Jeg har selvfølgelig gjort mig en masse tanker om, hvordan det vil være at undvære dem man holder af i 6 måneder. Der vil uden tvivl komme tidspunkter hvor savnet bliver rigtig stort, men de vigtige personer i ens liv vil jo fortsat være der når man kommer hjem igen, så det er bare med at nyde hele eventyret imens man er væk, for det kommer i hvert fald ikke igen.

Mange mennesker siger om folk der har været udenlands i længere tid, at de ofte kommer hjem som en helt anden person. Jeg forventer dog ikke at jeg komme hjem og er fuldstændig forandret, men jeg er sikker på at jeg vil komme hjem med en udvidet horisont, rykkede grænser, større menneskeforståelse og større indsigt i hvem jeg er som person og hvad jeg står for.


Der er nu 10 dage til afgang og jeg sidder i øjeblikket med en blandet fornemmelse i maven. Jeg glæder mig enormt til at komme afsted og er meget spændt på alle de oplevelser jeg kommer til at få. Men samtidig har jeg ikke lyst til at det skal fylde for meget i mit hoved nu - jeg vil gerne have de sidste 10 dage med i Danmark, med alt hvad det indebærer, og nyder derfor hvert et minut indtil afrejse.