Min oprindelige idé til mit pædagogiske projekt gik ud på, at lave et dukketeater fra bunden med børnene. Dette vil sige, at børnene selvfølgelig skulle være deltagende i dele processen.
Jeg har dog desværre måttet erfare i starten af mit forløb, at mine forventninger til og ambitioner omkring mit pædagogiske projekt ikke har kunnet stemme overens med den vietnamesiske kultur og hverdag i børnehaven. Jeg har derfor set mig nødsaget til at ændre mit pædagogiske projekt til følgende:
Mit pædagogiske projekt går ud på at lave en fortælling/et teaterstykke med børnene med henblik på at optræde med det foran lærerinder og forældre til børnenes afslutning i slutningen af maj.
Jeg valgte at lave forestillingen på engelsk med henblik på at styrke børnenes sprogforståelse igennem et æstetisk produkt. Dette bundede til dels i indholdet i vores workshop omkring de 7 intelligenser. Den normale engelskundervisning foregår med billeder, video eller udenadslære, men jeg har manglet det kropslige aspekt i læringen. Det har derfor været vigtigt for mig, at skabe en læring igennem en æstetisk udfoldelse. Ligeledes er den æstetiske udtryksform et naturligt fælles trejde hvor jeg som dansk pædagogstuderende kan møde de vietnamesiske børn på lige niveau. Jeg har dog været klar over, at jeg har haft en klar fordel ved at være flydende i engelsk, hvor børnene kun kan få gloser.
Derfor var det vigtigt for mig, at starte forløbet ud med at læse historien til forestillingen højt (jeg havde fundet en engelsk bog om en sommerfuglelarve som jeg havde valgt at basere forestillingen på). Da historien var på engelsk, valgte jeg at alliere mig med en af de vietnamesiske lærerinder. Jeg læste først historien op på engelsk, hvorefter hun læste den op ved at oversætte den til vietnamesisk bagefter. På den måde fik børnene fuld forståelse for indholdet i historien, samtidig med at de blev bekendt med historien på engelsk.
Ms. Huyen læser historien højt på
vietnamesisk
Ud fra historien lavede jeg følgende teaterstykke:
The very hungry caterpillar
F - fortæller
C - caterpillar
A - alle
F: In the light of the moon a little egg lay on a leaf. One Sunday morning, the warm sun came up and..
C: POP!
F: Out of the egg came a tiny and very hungry caterpillar.
C: I am a caterpillar. I am veeery hungry! Where's the food?
F: On Monday she ate through 3 apples.
3 børn kommer ind fra siden med æbler løftet over hovedet.
A: APPLE!!!
Alle synger følgende rim.
A: Apple, apple, round and sweet. Apple, apple, nice to eat.
Larven løber rundt om æblerne og spiser dem hvorefter børnene med æblerne løber ud.
C: I'm still hungry!
F: On Tuesday she ate through 4 pears.
4 børn kommer ind fra siden med pærer løftet over hovedet.
A: PEARS!!!
Alle synger følgende rim.
A: Pear, pear, everywhere. Look for me, nice to share.
Larven løber rundt om pærerne og spiser dem hvorefter børnene med pærerne løber ud.
C: I'm still hungry!
F: On Wednesday she ate 3 bananas.
3 børn kommer ind fra siden med bananer løftet over hovedet.
A: BANANA!!!
Alle synger følgende rim.
A: Banana, banana, long and sweet. Banana, banana, nice to eat.
Larven løber rundt om bananerne og spiser dem hvorefter børnene med bananerne løber ud.
C: I'm still hungry!
F: On Thursday she ate 3 plums.
3 børn kommer ind fra siden med blommer løftet over hovedet.
A: PLUM!!!
Alle synger følgende rim.
A: Plum, plum, jump, jump, jump. Plum, plum, run, run, run.
Larven løber rundt om blommerne og spiser dem hvorefter børnene med blommerne løber ud.
C: I'm still hungry!
F: On Friday she ate 3 strawberries.
3 børn kommer ind fra siden med jordbær løftet over hovedet.
A: STRAWBERRY!!!
Alle synger følgende rim.
A: Strawberry, strawberry, red and green. Strawberry, strawberry, nice to eat.
Larven løber rundt om jordbærene og spiser dem hvorefter børnene med jordbærene løber ud.
C: I'm still hungry!
F: On Saturday she ate a lot of food. Ice cream, lollipop, watermelon and cheese.
12 børn kommer, efterhånden som fortælleren nævner deres madvare, ind fra siden med is, slikkepind, vandmelon og ost løftet over hovedet.
A: ICE CREAM!!! LOLLIPOP!!! WATERMELON!!! CHEESE!!!
Alle synger følgende rim.
A: Ice cream, lollipop, watermelon, cheese. Every food is nice to eat.
Larven løber rundt om maden og spiser dem og holder sig derefter på maven og lægger sig pint på gulvet.
C: Aaaaarh... I have a stomach ache!
F: On Sunday she ate only one leaf. Then she turned around to make a house, a cocoon. She stayed there for 2 weeks. One Sunday she nibbled a hole in the cocoon, pushed her way out and the caterpillar was now a beautiful butterfly!
Larven mimer som fortællingen skrider frem og til sidst kommer et barn som sommerfugl ind og omfavner larven, som symboliserer transformationen fra larve til sommerfugl.
Resten af børnene kommer tilbage på scenen og sammen synger alle følgende sang imens sommerfuglen flyver rundt på scenen.
A: Yellow butterfly, yellow butterfly.
Fly and fly, fly and fly.
Fly around the garden, fly around the garden.
Fly and fly. Fly and fly.
Da jeg havde fået lavet forestillingens manuskript, stod opgaven i at lave rekvisitter. Det var en fælles proces hvor også de vietnamesiske lærerinder var deltagende. Der skulle dog meget stor overtalelse til, for at få børnene til at være en del af denne proces.
Børnene og Ms. Huyen laver rekvisitter
Det har været overraskende nemt at lære børnene replikkerne udenad. Det havde jeg egentlig ikke regnet med fra start, da det hele jo foregår på engelsk, men set i bakspejlet, har det hjulpet mig meget, at børnene er vant til udenadslære. Det tog mig derfor kun få gange at få børnene til at huske sange, rim og replikker, hvilket gjorde at jeg har haft mere tid til at arbejde med børnene omkring udtrykket i fremførelsen.
Tu Anh som "caterpiller"
Vi øver i klassen
Vi øver i klassen
Vi øver i klassen
Forestillingen skulle fremføres foran lærerinder og forældre til børnenes afslutningsshow, og det forløb rigtig fint. Børnene var rigtig glade og stolte af at kunne vise forestillingen frem for deres forældre.
Fremførelse af "The veyr hungry catarpillar"
Fremførelse af "The veyr hungry catarpillar"
Fremførelse af "The veyr hungry catarpillar"
Fremførelse af "The veyr hungry catarpillar"
Når jeg skal evaluere på mit forløb er der nogle forskellige ting der kommer frem.
Min største udfordring har i virkeligheden været lærerinderne.
Jeg startede med at skrive, at jeg ville lave et dukketeater, men da jeg en dag mødte på arbejde, så fik jeg af vide at jeg skulle lave en forestilling til børnene som de skulle optræde med, og ikke et dukketeater som min originale plan var.
Lærerinderne skulle jo have noget at vise frem, og de mente åbenbart at det bedste ville være et teaterstykke, så forældrene kunne se hvor dygtige alle deres børn var og hvor meget de har lært ved at gå i Thang Long Kidsmart Kindergarten.
Som nævnt tidligere, har jeg haft meget svært ved at få børnene med som en del af processen. Dette har ikke været fordi børnene ikke har haft lyst til at deltage, men fordi lærerinderne ikke har syntes om ideen. Jeg oplever meget tit i Vietnam, at det vigtigste ikke er, at børnene er deltagende, men at det færdige produkt er så pænt og præsentabelt som muligt. Og denne holdning har desværre været rigtig svær for mig at bryde. Derfor har jeg virkelig måttet kæmpe for at forklare lærerinderne, at det vigtige i min proces ikke var, at det skulle være så pænt som muligt, men at børene rent faktisk var en del af hele processen. Men når noget skal vises frem - og specielt til forældrene - så er det vigtigste i deres øjne altså hvordan det ser ud. Generelt er vietnamesere meget fokuserede på, hvordan man bliver opfattet udadtil og de tror, at jo pænere deres slutprodukter ser ud, jo højere tanker får forældrene om børnehaven.
Det har været en holdning jeg desværre ikke har kunnet bryde med og børnene har derfor desværre ikke været så stor en del af rekvisitlavningen som jeg havde ønsket.
Ligeledes stødte jeg ind i en anden udfordring under mit pædagogiske forløb. Jeg har fra start holdt fast i, at det er børnene der skulle være i centrum igennem hele forestillingen, men hen imod slutningen af forløbet, blev jeg mødt af både lærerinder og vores daglige leder, Tu Anh, med bekymringer omkring vores hovedperson, Tu Anh, der skulle spille vores caterpillar.
Bekymringerne gik på, om hun ville være i stand til at fremføre teaterstykket pænt nok. Som de sagde til mig: "Tu Anh har nogen gange nogle humørsvingninger, og vi er bekymret for, at hun ikke er glad på dagen og derfor ikke gør sit bedste."
Jeg undrede mig meget over hvor disse bekymringer lige pludselig var kommet fra og jeg fandt ud af, at de i virkeligheden var kommet fra den øverste leder, der havde været og overvære en af vores øvetimer. Hun syntes åbenbart, at Tu Anh ikke var rigtig glad og at hun ikke smilede nok efter hendes smag, og derfor smittede denne holdning af på resten af institutionen.
Efterfølgende sagde den daglige leder, Tu Anh, til mig, at de havde talt om det og at de syntes at jeg i stedet skulle spille hovedrollen.
På det tidspunkt følte jeg, at jeg blev nødt til at træde ind og holde fast i mine egne principper og jeg fik forklaret hende, at det ikke blev aktuelt - det var jo børnenes forestilling og derfor skulle jeg ikke være en del af rollebesætningen. Jeg var fortæller, og ville kun være fortæller.
Det var ikke umiddelbart noget der blev godtaget, og jeg har måttet bruge mine bedste overtalingsevner til at overbevise dem om, at Tu Anh er en rigtig dygtig pige og at hun er meget god til engelsk.
Det endte heldigvis med, at jeg fik dem overtalt til, at det var en god ide at lade hende fortsætte med at spille hovedrollen, men jeg tror desværre at det var min ros af, at hun var god til engelsk der gjorde udslaget.
Jeg prøvede flere gange at forklare dem, at det vigtigste var at børnene var med og havde det sjovt, at det ville gøre ondt på Tu Anh hvis hun pludselig blev kasseret et par dage inden showet, at min ide med hele forløbet ikke var, at jeg skulle være i fokus og at processen var vigtigere end målet, men ingen af disse forklaringer virkede til at have en effekt på lærerinderne. Det var først da jeg roste hendes engelsk, at de kunne se en ide i at lade hende blive i hovedrollen - det handler jo om at vise de bedste frem!
Der har været mange udfordringer i mit forløb i forhold til de vietnamesiske lærerinder. Set i bakspejlet, skulle jeg være startet meget tidligere med mit forløb, for på den måde måske at kunne stille og roligt påvirke lærerinderne til, at min tankegang også ville være ok. For udfordringen har ikke været mangel på lyst til at deltage fra børnene eller logistikproblemer, men hele synet på, hvad man skal fremføre for forældre og holdningen omkring hvad der er vigtigst i sådan en proces.
Jeg ville have ønsket, at jeg havde fået dem til at forstå mine synspunkter, men det tror jeg desværre kræver rigtig lang tid. Det kræver en ændring i den vietnamesiske kultur, og det er jo ikke sådan lige til at ændre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar