Et skulderklap af rang..

Nogen gange bliver man bare så glad og stolt, at man bliver nødt til at dele det med nogen!

I går havde Kathrine og jeg et møde med Tu Anh, for at interviewe hende til vores tværprofessionelle opgave. I den sammenhæng kommer den overordnede leder ind og hyggesnakker lidt med os.

Da lederen ikke taler engelsk oversætter Tu Anh for hende. Vi begynder at tage om vores anden workshop, som skal løbe af stablen snart og vi spørger ind til hvornår de synes det ville være bedst at afholde den. Anden workshop er ikke lige så formel som den første workshop vi havde. Denne gang er det lærerinderne der skal igang med at lave aktiviteter, men mere om workshoppen om en uges tid.

Vi får i hvert fald spurgt til tidspunktet, og lederen siger så noget til os på vietnamesisk. Tu Anh fortæller os, at lederen synes, at vi allerede dagligt har afholdt vores anden workshop. Hun mente, at vi har gjort sådan en stor indsats og forskel i hverdagen, at vi nærmest ikke behøvede at afholde den anden workshop! Hvis ikke det giver én en tilfredshedsfølelse, så ved jeg ikke hvad gør! :)

Derudover sagde hun så, at ledelsen gerne ville tilbagebetale os hvad der svarede til 3 måneders leje af vores motorbike, fordi de synes vi er så modige at køre på arbejde hver dag i myldretiden og fordi de sætter så stor pris på os!! Kathrine og jeg sad lidt mundlamme og kiggede på hinanden, for det er der jo virkelig ingen grund til at de gør, men når vietnamesere har besluttet sig for noget, så kan ikke engang ti vilde heste holde dem tilbage, så vi måtte jo pænt takke da vi hver fik en kuvert med penge stukket i hånden..

Jeg syntes det var så fantastisk at jeg lige måtte dele det med jer! :)

Nu kan jeg da med ro i sindet tage hjem og føle at jeg har gjort en forskel!!

- HC -