Jeg er så fuldstændig mættet af nye indtryk at jeg næsten ikke kan finde hoved og hale i det hele.
Det startede tirsdag med, at Kathrine og jeg blev modtaget i Thang Long Kidsmart Kindergarten af vores kontaktperson og den daglige leder af børnehaven, Tu Anh, og 15 andre ansatte, herunder også "the chairwoman". Jeg tror at jeg lidt bedre kan sætte mig ind i hvordan dyrene i zoo har det nu. Vi blev virkelig nedstirret af dem alle og vi fik gaver og taler til den helt store guldmedalje! Da det lige har været vietnamesisk nytår, modtog vi "lucky money", som er en lille dekorativ kuvert med et pengebeløb i varierende størrelse, som skal bringe lykke i det nye år. Jeg har ikke helt fundet ud af om man gerne må bruge disse penge, eller om de skal gemmes hele året.. Jeg tror lidt at jeg bare beholder dem så længe jeg kan og så bruger dem lige inden jeg daffer ud af landet - så kan guderne og ånderne vel ikke komme efter mig?!
Udover "lucky money" fik vi også hver et tørklæde til at holde varmen med og så silkestof. Vi blev herefter fortalt, at vi i frokostpausen ville blive taget til en skrædder der skal sy en traditionel kjole til os ud af vores silkestof. Mit stof var i en dueblå farve og Kathrine havde åbenbart trukket det længste strå og vandt derfor det fine pinkfarvede stof (alle der kender Kathrine ved, at pink ikke liiiiige helt er hende!).
Efterfølgende fik vi af vide hvilke lærerinder, som de hedder i Vietnam, der vil være tilknyttet os. Min lærerinde hedder Miss Huyen og er virkelig sød. Hun har den klasse der hedder Mickey som er den eneste klasse med aldersgruppen 5-6 år. Dette er derfor blevet min klasse fremover. Der er 30 børn i klassen og 3 lærerinder tilknyttet - Miss Huyen (som er en slags klasselærer), Miss Nga og Miss Hang. De er super søde og meget ivrige efter at lære lidt bedre engelsk end de kan i forvejen.
Børnene er også virkelig søde, men jeg kan allerede mærke nu, at det bliver en stor frustration for mig ikke at kunne tale med dem. Heldigvis er børnene ret gode til at bruge deres kropssprog, så vi hjælper hinanden så godt vi nu kan. :)
Morgengymnastik i Mickey-klassen
Da Tu Anh har været i Danmark og studere Children at Risk på Roskilde seminarium, er hun blevet rigtig inspireret af den danske måde at tænke på. Dette bærer institutionen præg af - jeg har endnu ikke oplevet nogen tvangsfodring (selvom at de får en bestemt hjælpende hånd hvis lærerinderne synes det går for langsomt), de er gode til at tale med børnene og jeg ser mange eksempler på anerkendende pædagogik. Dog er der situationer hvor det lyser helt igennem at jeg altså befinder mig i en helt anden kultur. Hverdagen hernede er fuldstændig skemalagt ned til mindste detalje. Det er endda skemalagt hvornår børnene skal drikke mælk! Dette resulterer i, at det har været lidt svært at gennemføre en aktivitet med børnene, da man tit bliver afbrudt af lærerinderne der siger at nu skal børnene videre til næste aktivitet i skemaet. Det kan godt rive lidt i mit danske hjerte, at der ikke er tid til bare at have noget tid sammen med børnene. Der er skemalagt "fri leg", men her deltager lærerinderne ikke. De vælger i stedet at besøge veninder i de andre klasser, snakke med hinanden eller andre ting. Hvis de er sammen med børnene under den frie leg, så er de ofte fokuseret på et bestemt barn og så er det gerne alle tre lærerinder på samme tid. Det er sjældent at man i Danmark ser en normering der hedder 1 barn og 3 pædagoger - og hvor de sidste 29 børn så i øvrigt kan få lov til at passe sig selv..
Derudover har de også en form for et belønningssystem hver fredag. Her sætter børnene sig i en rundkreds og Miss Huyen råber derefter skiftevis børnenes navne op og så snakker de om hvorvidt dette barn har været god eller slem i ugens løb. De gode børn får et billedkort som belønning og de børn der ikke har været gode, de får ingenting. Jeg har rigtig svært ved at se meningen i at udstille børnene på den måde foran alle, men jeg har ikke kommenteret på noget i denne uge, da jeg gerne vil se det hele lidt an i starten før jeg begynder at spørge kritisk ind til deres arbejdsmetoder.
Jeg er meget spændt på at se hvad den kommende tid bringer for mig i Thang Long Kidsmart Kindergarten. Det virker til at være et godt sted at være, men jeg skal helt sikkert få lært mine grænser, værdier og holdninger at kende i den tid jeg skal være her, da det i sidste ende er noget helt andet end en dansk institution.
- HC -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar